Frosne leguaner falder fra træer – myndighederne slår til

I det solrige sydlige USA udfolder der sig et mærkeligt skue, når temperaturen pludselig styrtdykker.

Der hvor turister normalt forventer palmer og sol, ligger der nu stivnede leguaner under grenene. Den usædvanligt heftige kulde forvandler midlertidigt Floridas gader og naboliggende stater til en slags kryb-og-kravlmark, hvor indbyggerne pludselig opfordres til at samle dyrene op.

Kuldechok i det sydlige USA

Den seneste kuldebølge ramte især Florida, Carolinas og dele af det sydøstlige USA. I Orlando faldt kviksølvet til omkring –4 °C, værdier der forbliver ekstremt sjældne dér. For mennesker betyder det primært tykke jakker og is på bilruderne. For koldblodede dyr som den grønne leguan betyder det noget helt andet: deres krop lukker midlertidigt ned.

Grønne leguaner bruger varmen fra deres omgivelser til at regulere deres kropstemperatur. Når temperaturen nærmer sig frysepunktet, bremser deres stofskifte brat. Musklerne stivner, reflekserne forsvinder, og deres gribefunktion ophører. Dyr, der ligger og hviler højt oppe i træerne, mister bogstaveligt talt deres greb og falder ned.

Når temperaturen i Florida nærmer sig nul, bliver grønne leguaner lammet og falder nogle gange i massevis ned fra træerne.

For beboerne ser det ud som om dyrene er døde, men i mange tilfælde trækker de stadig vejret. Så snart solen vender tilbage og luften varmes op, kan de timer senere vågne til live igen og gå deres vej, som om der ikke er sket noget.

Fra bizart naturskue til forvaltningsindgreb

Faldene må se komiske ud på de sociale medier, men for myndighederne udgør de en chance. Grønne leguaner betragtes officielt som invasive arter i Florida. De stammer oprindeligt fra Central- og Sydamerika og har, hjulpet af kæledyrshandlen, etableret sig massivt i delstaten.

Florida Fish and Wildlife Conservation Commission (FWC) ser kuldebølgen som et tidspunkt, hvor dyrene er nemme at fange. De offentliggjorde derfor en midlertidig bekendtgørelse, der tillader indbyggerne at samle lammede leguaner op uden tilladelse og aflevere dem på udpegede kontorer hos tjenesten.

FWC opfordrer indbyggerne til at indsamle frosne leguaner og bringe dem til fem udpegede depoter, hvor de som regel bliver aflivet.

Ifølge kommissionen får dyrene der en “human” aflivning, eller bliver de i begrænsede tilfælde videregivet til autoriserede handlende, der sælger levende dyr. Beskyttelse nyder de ikke: de må aflives året rundt på privat ejendom, forudsat at ejeren er indforstået.

Hvorfor Florida slår så hårdt ned på leguaner

Grunden til denne hårde linje ligger i artens påvirkning. Grønne leguaner forårsager skader på infrastrukturen, gnaver sig gennem diger og kajanlæg og underminerer fundamenter. De spiser unge planter, blomster og frugt og konkurrerer med hjemmehørende arter om føde og redepladser.

FWC peger på tre hovedproblemer, som dyrene forårsager:

• Økologisk skade: fortrængning af hjemmehørende krybdyr og fugle.
• Materiel skade: tunneler i bredder, diger, haver og under fortove.
• Sundhedsrisici: ekskrementer i swimmingpools, haver og parker.

Ifølge lokale rapporter går leguaner nogle gange roligt henover terrasser, tage og endda gennem swimmingpools. De virker uskyldige, men deres antal stiger, og hver mild vinter hjælper populationen med at vokse yderligere.

Regler for borgere: handsker på, pose lukket

Fordi indbyggerne nu aktivt inddrages i indfangningen, deler FWC detaljerede instruktioner. Det handler både om sikkerhed for mennesker og om at forhindre flugt under transporten.

Borgere skal bære lange ærmer og handsker og putte dyrene i solide, tætte stofposer.

Tjenesten anbefaler at:

Selvom dyrene er lammede, kan de ved opvarmning pludselig bevæge sig igen og kradse eller bide. Derfor understreger FWC vigtigheden af godt lukkede poser og undgåelse af direkte kontakt, især ved børn.

Spændingsfelt mellem dyrevelfærd og bekæmpelse

Tilgangen i Florida skaber debat. Dyrerettighedsorganisationer påpeger, at leguaner ikke selv har valgt deres tilstedeværelse i delstaten. Oprindelsen ligger hos mennesket: importerede kæledyr, der blev sluppet løs eller undslap og formerede sig hurtigt i det varme klima.

Tilhængere af bekæmpelsen understreger netop skaden på hjemmehørende fauna og betonkonstruktioner. Ifølge dem griber myndighederne stadig relativt tilbageholdende ind, fordi arten allerede har rodfæstet sig dybt i økosystemet.

Kulden viser, hvor sårbare leguaner forbliver over for klimaet, men Florida bruger nu samme naturfænomen som et forvaltningsværktøj.

Diskussionen minder om andre amerikanske eksempler, som jagten på vildsvin i Texas eller bekæmpelsen af Burma-pytonslanger i Everglades. I alle disse tilfælde støder forskellige værdier sammen: beskyttelse af natur og infrastruktur mod dyrevelfærd og moralsk ubehag ved masseaflivning.

Hvad betyder dette for fremtiden for eksotiske arter?

Leguanerne i Florida illustrerer en bredere tendens: eksotiske dyr, der gennem handel, turisme eller kæledyrsbølger flytter til nye regioner, finder nogle gange et ideelt levested uden naturlige fjender. Så snart sådan en art har etableret sig, viser forvaltningsforanstaltninger sig at være kostbare og omstridte.

For politiske beslutningstagere giver dette et par lærestreger:

• Streng kontrol med import og handel med eksotiske krybdyr kan begrænse fremtidige invasioner.
• Offentlige kampagner mod udsætning af kæledyr mindsker chancen for etablering.
• Hurtig reaktion ved de første observationer af en ny art formindsker risikoen for langvarige skader.

I Danmark sker noget tilsvarende, omend i mildere form, med blandt andet rødkindet terrapin og eksotiske slanger, der dukker op i grøfter eller naturområder. Til en regn af frosne krybdyr fører det ikke, men kernespørgsmålet forbliver det samme: hvordan håndterer man dyr, der ikke hører hjemme her, men som alligevel fortjener beskyttelse som levende væsener, når de først er til stede?

Hvad kan danske læsere lære af dette?

Denne amerikanske situation giver uventet stof til eftertanke for europæiske lande. Klimaforandringer forlænger her de varme perioder, hvilket giver eksotiske arter større chance for at overleve. Samtidig forbliver strenge vinterperioder mulige, der for sådanne dyr kan få fatale konsekvenser, ligesom i Florida.

For privatpersoner, der holder krybdyr, spiller ansvar en central rolle. Den, der anskaffer sig en leguan, slange eller skildpadde, skal tænke grundigt over:

• Dyrets forventede levetid (ofte årtier).
• Nødvendig plads, temperatur og foder.
• Hvad der sker ved flytning, separation eller økonomiske problemer.

Et udsat kæledyr virker på kort sigt som en nem udvej, men kan år senere blive et problem for naturforvaltere og beboere. De kolde leguaner i Florida udgør således, uanset hvor besynderligt billedet end er, et advarselssignal for alle, der har med eksotiske arter at gøre eller overvejer at anskaffe dem.