Glem airfryeren: ny køkkenmaskine har 9 funktioner og kan meget mere

Airfryeren står stadig og eftergløder på køkkenbordet, mens nogen hastigt trækker skuffen ud.

En bunke lunkne pommes frites, kyllingenuggets der er lige en anelse for tørre, og den evindelige lyd af ventilatoren, der bare bliver ved med at summe. I en lille bylejlighed, et sted på en helt almindelig hverdag, skubber en ung far apparatet til side for at gøre plads. Ved siden af ham, stadig halvt i æsken: et nyt køkkenmonster med en blank skærm og ni mystiske ikoner.

Han trykker på touchskærmen, ruller forbi “dampe”, “slowcook”, “grille”, “fermentere”. Airfryeren virker pludselig som noget fra 2018, ligesom fidget spinners og bananbrød. Hans kæreste kigger op fra sin laptop og siger halvt grinende: “Hvis den dims virkelig kan det hele, ryger halvdelen af vores køkkenskabe.” Han starter det første program. Apparatet forbliver næsten lydløst. Og så lugter køkkenet pludselig anderledes end ellers.

Derfor mister airfryeren sin trone

For et par år siden var det enkelt: den der ville “fritere sundt”, købte en airfryer. Punktum. I dag føles det apparat pludselig overraskende begrænset. Kun varm luft, en kurv, lidt bip, færdig. Mens mærker nu pusher en ny slags altmuligmand: den multifunktionelle kogeovn med ni programmer i én enhed.

Du stiller den ned, tilslutter den, og pludselig kan du ikke bare bage, men også dampe, riste, efterligne sous-vide og fermentere yoghurt. Airfryeren reduceres til “den dims til dybfrosne pommes frites om fredagen”. Denne nye generation af køkkenapparater lover noget andet: mere smag, mere tekstur, men også mere ro. Færre apparater på bordet. Mindre støj i hovedet.

Tag tallene: i Holland har ejerskabet af en airfryer været stabilt i årevis, mens salget af multifunktionelle kombi-apparater stiger kraftigt. Forhandlere melder, at kunder eksplicit efterspørger apparater med “mindst otte funktioner”. Ikke længere hype, men et klart skift i hvordan vi vil lave mad. Ét apparat, ni måder at tilberede på. Og ja, der er også “airfry” blandt dem, men det er bare én af mange knapper.

En ung professionel i Utrecht fortalte mig, hvordan hun bogstaveligt flyttede sin airfryer til en genbrugsside, efter hun havde testet sådan en ny kombi. Først for sjov, for at se om det virkelig gjorde en forskel. Efter tre uger var beslutningen klar: “Min airfryer kunne egentlig kun ét trick. Den her dims tænker med mig.” Hendes ordvalg er interessant. Ikke længere bare hurtig og sprød, men smart, stille, varieret. Apparatet som stille souschef.

Hvad det nye køkkenapparat rent faktisk gør anderledes

Når man tænder sådan et apparat for første gang, lægger man især mærke til én ting: ro. Mindre hård ventilator, mindre aggressiv varme. De ni tilberedningsmetoder er ikke et marketinggimmick, men forskellige måder hvorpå varme og fugt styres. Ved “dampning” forbliver din laks skinnende og blød, ved “grillning” får du mørke kanter, ved “slowcook” falder kød fra hinanden med et blidt tryk af din gaffel.

Den variation betyder, at du ikke længere tvinger alt ind i én tilstand “varm luft, fuld kraft frem”. Du kan tilberede den samme blomkål på tre totalt forskellige måder, bare ved at trykke på et andet ikon. Dét er hvor airfryeren halter bagefter: alt smager efter et stykke tid lidt ens. Med de nye generationer af apparater får du lag i smagen tilbage, uden at du behøver være kok.

Vi har alle oplevet det øjeblik, hvor du kigger på din tallerken og tænker: “Er det det hele?” Tør kyllingefilet, slappe kartoffelstykker, alt jagtet ved samme temperatur. Disse alt-i-ét køkkenapparater leger netop med tid og fugt. Dampning bevarer vitaminer og farve. Regenerering giver rester et andet liv uden at de tørrer ud. Fermentering lader dig selv lave kimchi eller yoghurt ved en konstant, mild varme. Det er alle variationer på samme løfte: mindre spild, mere glæde ved bordet.

En familie fra Antwerpen brugte deres nye apparat først især som luksus-ovn. Indtil teenagedat­teren begyndte at genskabe TikTok-videoer: dampede boller med pulled chicken, hjemmelavet granola ved lav temperatur, overnight slowcook havregrød der stod varm klar om morgenen. Faren grinede først af det og savnede sin gamle airfryer “til den hurtige snack”. Efter en måned lavede han selv hver søndag en batch grøntsagschips på dehydrerings-indstillingen. Airfryeren endte, bogstaveligt talt, i kælderen.

Deres erfaring viser noget større: vi vil stadig have bekvemmelighed, men ikke på bekostning af smag og variation. Et apparat der samtidig kan bage, grille, dampe og slowcook, giver valgmuligheder. Du behøver ikke længere vælge mellem hurtigt og godt. Teknologien – sensorer, præcis temperaturregulering, fugtighedsmåling – gør det muligt at ét apparat tilpasser sig til hvad du putter i det. Hvor airfryeren hovedsageligt handlede om tidsbesparelse, handler denne nye generation om kontrol over dit køkken.

Sådan får du alt ud af de ni tilberedningsmetoder

Start ikke med den mest indviklede ret fra opskriftshæftet. Vælg tre simple ting du ofte spiser: grøntsager, kylling eller tofu, og kartofler eller ris. Lav dem på tre forskellige programmer, på tre aftener. Bag dine grøntsager først ved høj temperatur, damp dem derefter en anden dag, og rist dem tredje gang langsomt med lidt fedt.

Din tunge lærer så hvad de ni funktioner gør, uden teori. De fleste bliver hængende på “airfry” og “ovn-indstilling”, mens netop dampning og slowcook gør den største forskel i din daglige mad. Et andet smart trick: programmér ét fast favoritprogram med timer til din hverdag-pasta-ovnret. Når du kommer hjem, er maden varm – uden at den er kogt ihjel. Lille rutine, stor effekt på din aften.

Lad os være ærlige: ingen laver virkelig den megakomplekse femretters menu fra hæftet hver uge. Hvad der derimod virker, er mini-ritualer. På onsdag altid grøntsagsdampning, på søndag slowcook til rester, på fredag grillning. Du behøver ikke mestre det hele for at mærke enorm fordel. Disse apparater er lavet til at tilgive: en grad mere eller mindre, et minut længere, det mislykkes sjældent helt.

Alligevel går det ofte galt på de samme punkter. Folk propper risten for fuld, bruger altid samme temperatur eller glemmer at forvarme når de griller. Eller de ved ikke at du til sprøde pommes frites først skal dampe kort og så først bage færdig. Den slags små misforståelser får mange til at råbe: “Ah, forskellen fra min airfryer er ikke så stor.” Mens det i praksis hovedsageligt handler om at justere én eller to vaner, ikke om endnu et madlavningskursus.

“Siden jeg fik den dims, spiser jeg ikke så meget ‘sundere’, jeg spiser bare med mere lyst. Og det mærker man på alt – selv på hvor stille det er ved bordet,” fortalte en bruger mig.

Den sætning bliver hængende, fordi den rammer hvorfor disse apparater så hurtigt vinder terræn. Mindre stress, mindre larm, mere sammen ved bordet. For at gøre det overskueligt:

• Brug maksimalt 70% af bagerummet, så cirkulerer varmen rigtigt godt.
• Kombinér varme og fugt: først dampe, så kort grille for sprøde kanter.
• Tør lave lav og langsom tilberedning – smag udvikler sig i tid, ikke i hast.
• Sæt én dag om ugen som “restedag” og brug regenererings-indstillingen.
• Gem din airfryer et øjeblik i skabet i stedet for på bordet. Se hvad der sker.

Hvor det hele bevæger sig hen i dit køkken

Skiftet fra airfryer til ni-i-ét-køkkenapparat handler ikke kun om gadgets. Det siger noget om hvordan vi vil leve. Færre ting, flere funktioner. Mindre larm, mere ro. Vi vil stadig have mad hurtigt på bordet, men vi er trætte af at alt kommer fra den samme lunken varme luft. Den første generation af airfryere har lært os noget: madlavning kan være kortere, nemmere, mindre fedt. Nu er vi klar til skridt to.

Du ser det i hvordan folk taler om deres køkken. Ikke længere: “Jeg har en friture, en ovn, en damper, en yoghurtmaskine.” Men: “Jeg har det ene apparat der gør det hele.” Det bliver næsten et samtaleemne, ligesom dengang den første opvaskemaskine. Venner spørger: virker det virkelig, det dampning? Bliver kød brunt nok? Kan du bage brød i den? Svar kommer så ikke kun fra manualer, men fra delte erfaringer, billeder, små fiaskoer og succeser.

Det er slående hvor hurtigt rutiner kan vippe. I dag tænker du stadig at du ikke kan undvære din airfryer. Om et par måneder lader du den måske samle støv i et skab, fordi du hellere damper, griller og slowcooker i stilhed. Det handler ikke om loyalitet over for et mærke eller model, men om hvad der står på bordet om aftenen og hvordan I sidder omkring det. Måske er det netop den største løfte fra disse nye apparater: ikke bare ni tilberedningsmetoder, men ni nye måder at se på dit eget køkken.

FAQ:

• Er sådan et ni-i-ét apparat virkelig en erstatning for min airfryer? Ja, næsten alle modeller har en “airfry”-indstilling, men tilføjer dertil ekstra tilberedningsteknikker som dampning og slowcook.
• Har jeg stadig brug for en separat ovn hvis jeg køber dette apparat? For de fleste husstande ikke: forvarmet brød, ovnretter og kager lykkes fint, selvom en stor indbygningsovn stadig er praktisk til rigtig store fad.
• Forbruger dette ikke meget mere strøm end en airfryer? Spidseffekten ligger nogle gange højere, men fordi apparatet opvarmer mere præcist og effektivt, falder det samlede forbrug per ret ofte sammenlignelig eller lavere ud.
• Er det ikke for indviklet med alle de programmer? De fleste apparater har forudindstillinger, men du kan bare starte med tre funktioner: bage, dampe og grille. Resten kommer af sig selv.
• Hvilke retter gør den største forskel i forhold til en airfryer? Grøntsager (dampet eller langsomt ristet), gryderetter på slowcook og rester der på regenererings-indstilling næsten smager som friske igen.