Ny blodtype opdaget efter 50 års mysterium

Et ubetydeligt blodprøverør fra 1970’erne udfordrer stille og roligt lærebøgerne i transfusionsmedicin årtier senere.

Det, der dengang lignede en laboratorieafvigelse, viser sig i dag at være byggestenen til et helt nyt blodtypesystem – med konsekvenser for transfusioner, graviditeter og diagnosticering af skjulte sygdomme.

Et gådefuldt blodbillede fra 1972

I 1972 skabte blodprøven fra en gravid kvinde rynkede pander på et laboratorium i Storbritannien. Hendes røde blodlegemer manglede et overfladekendetegn, som kunne påvises hos stort set alle andre mennesker.

Specialisterne fandt ingen fejl i testmetoden. Prøven passede ikke ind i nogen af de gængse kategorier. Derfor blev den placeret under “uafklaret”, men forblev dokumenteret – et medicinsk spørgsmålstegn gennem årtier.

Over halvtreds år senere viser det sig: Den formodede undtagelse markerer sporet til et helt nyt blodtypesystem, som i dag kendes som MAL-systemet.

Et forskerhold fra Storbritannien og Israel tog sagen op igen, kombinerede moderne genanalyser med klassisk blodtypeserologi og offentliggjorde resultaterne i fagbladet “Blood” i 2024.

Sådan fungerer blodtyper egentlig

De fleste kender deres blod som A, B, AB eller 0, oftest suppleret med plus eller minus for rhesusfaktoren. I praksis eksisterer der dog snesevis af yderligere blodtypesystemer, som sjældent gør sig gældende i hverdagen, men kan være afgørende ved transfusioner.

På overfladen af røde blodlegemer sidder proteiner og sukkerstrukturer, der fungerer som navneskilte. Immunforsvaret tjekker disse “skilte” og skelner mellem kroppens egne og fremmede celler.

Mødes bloddonor- og modtagerceller med uforenelige kendetegn, kan antistoffer angribe de fremmede blodlegemer – i værste fald med livstruende reaktioner.

De fleste store blodtypesystemer blev beskrevet i det tidlige 20. århundrede. Siden da dukker der jævnligt ekstremt sjældne særheder op, ofte hos enkelte patienter eller små familier. Netop til denne kategori hører det nye MAL-system.

Det manglende AnWj-antigen og sporet til MAL-genet

Det stod tidligt klart: Mere end 99,9 procent af alle mennesker bærer et bestemt overfladekendetegn på deres røde blodlegemer, det såkaldte AnWj-antigen. Kun patienten fra 1972 og et lille antal andre personer udviste et negativt fund.

Forskere knyttede senere dette antigen til et lille membraneprotein, som forekommer i myelindannende celler og i lymfocytter. Det tilhørende gen bærer navnet MAL.

• AnWj-positiv: standardtilstand hos praktisk talt alle mennesker
• AnWj-negativ: ekstremt sjælden, oftest med påfaldende MAL-variant
• MAL-gen: leverer byggevejledningen til det afgørende membraneprotein

Da forskergrupperne fra Storbritannien og Israel undersøgte arvematerialet hos de berørte personer, viste der sig et tydeligt mønster: Når begge kopier af MAL-genet bar den samme forandring, manglede AnWj-antigenet helt.

Den afgørende laboratorietest: genaktivering

For virkelig at sikre sig manipulerede forskerne blodforløberceller i laboratoriet. De indførte en normal version af MAL-genet i celler, hvor AnWj tidligere ikke havde kunnet påvises.

Så snart det intakte MAL-gen blev aktivt i cellerne, dukkede AnWj-antigenet også op på overfladen af de røde blodlegemer igen.

Dermed var det slået fast: MAL-proteinet danner grundlag for et selvstændigt blodtypesystem. Den internationale fagkommission for blodtyper anerkendte officielt dette system – en sjælden begivenhed i moderne transfusionsmedicin.

Hvad MAL-blodtypesystemet betyder medicinsk

Ved første øjekast virker konsekvenserne harmløse. I undersøgelsen viste AnWj-negative personer med MAL-mutation ingen påfaldende sygdomme, ingen forstyrrelser i blodcellerne, ingen tydelig anæmi.

Alligevel rummer denne særhed klare risici. For kontakt med AnWj-positivt blod kan udløse afværgereaktioner hos AnWj-negative mennesker. Det gælder eksempelvis ved:

• Blodtransfusioner under alvorlige operationer eller ulykker
• Komplikationer under graviditet, når foster og mor bærer forskellige kendetegn
• Gentagne transfusioner ved kroniske sygdomme

Sjældne blodtyper opdages ofte først, når en transfusion uventet udløser kraftige reaktioner – for berørte patienter kommer erkendelsen da meget sent.

Med MAL-systemet står der nu en yderligere byggesten til rådighed til at opdage sådanne situationer tidligt. Laboratorier kan målrettet søge efter MAL-mutationer og markere AnWj-negative personer som særlige donorer og modtagere.

Når AnWj mangler uden genmutation

Overraskende fandt forskerholdet også tre AnWj-negative personer, hos hvem selve MAL-genet var uændret. Her lå ingen arvelig forandring, men en slags undertrykkelse: Antigenet blev simpelthen ikke dannet.

Forskerne formoder, at visse blodsygdomme eller forstyrrelser i knoglemarven kan blokere dannelsen af AnWj-antigenet. Det gør sagen mere kompleks – og medicinsk hæsblæsende.

Mangler AnWj uden MAL-mutation, kan dette fund være et varselsignal om en hidtil ukendt grundsygdom.

Fremover kan man skelne mellem, om nogen med AnWj-negativt blod bærer en genetisk betinget variant, eller om en endnu ikke diagnosticeret forstyrrelse virker i baggrunden. Det åbner nye muligheder for tidlig opdagelse og forløbskontrol.

Hvorfor et “lille” protein rejser store spørgsmål

MAL-proteinet hører til de mere diskrete membranbygesten. Det stabiliserer cellernes hylster og hjælper med transporten af bestemte molekyler. Tidligere undersøgelser viste, at AnWj mangler hos nyfødte og først viser sig kort efter fødslen.

Denne tidsmæssige forsinkelse tyder på, at MAL-systemet kan være knyttet til immunsystemets modning. Samtidig rejser det spørgsmål om mulige påvirkninger hos for tidligt fødte eller børn med medfødte forstyrrelser.

Forskerne fandt indtil videre ingen direkte sammenhæng mellem MAL-mutationen og bestemte sygdomme. Alligevel trænger spørgsmålet sig på, om systemet spiller en rolle i stressituationer, eksempelvis ved alvorlige infektioner eller autoimmunreaktioner.

Hvad patienter konkret får ud af det

For de fleste mennesker vil MAL-systemet aldrig få betydning. For en lille gruppe kan den nye klassificering dog blive bogstaveligt talt livsopreddende.

Sjældne blodtyper som MAL tvinger klinikker til at organisere blodbanker mere målrettet og opbygge meget specielle donorprofiler.

Den, der har oplevet usædvanlige transfusionsreaktioner eller stammer fra familier med sjældne blodtyper, kan fremover drage fordel af en udvidet typificering. Specialiserede centre tester så ikke kun ABO og rhesus, men en række yderligere kendetegn – inklusive MAL.

For gravide med påfaldende blodfund åbner der sig mulighed for at vurdere risici for det ufødte barn mere præcist. Mangler et bestemt antigen hos moderen, kan det blive problematisk for barnet, hvis det har arvet dette kendetegn fra faderen, og moderens immunsystem reagerer.

Blodtyper, genetik og hverdag – et kort praksisglimt

Den, der kun kender sin blodtype overfladisk, behøver ikke at gå i panik. Standardtesterne på klinikkerne sikrer pålideligt ABO- og rhesus-kompatibilitet. Specialsystemer som MAL bliver primært relevante, når:

• gentagne uafklarede reaktioner på blodtransfusioner opstår
• ekstremt sjældne blodtyper er kendte i familiens sygehistorie
• komplicerede graviditeter med uklare immunologiske fund foreligger

Bloddonorcentre arbejder i stigende grad med internationale registre for at finde donorer med sjældne kendetegn. Den, der har en særlig blodtype, kan blive nøglefiguren for enkelte patienter verden over.

For interesserede lønner det sig at se på den grundlæggende funktionsmåde: Blodtyper nedarves overvejende. Børn arver hver en variant fra faderen og en fra moderen. I ABO-systemet opstår der så klassiske kombinationer som 0 og A giver ofte 0 eller A. Ved MAL-systemet gælder lignende – bare opdages særheden først, når begge forældre bærer en bestemt variant.

Den, der ønsker at forstå sin egen status bedre, kan anmode om en udvidet blodtypebestemmelse på specialiserede centre, eksempelvis i forbindelse med knoglemarvstypificering eller før planlagte højrisikooperationer. Disse oplysninger forbliver som regel gyldige hele livet og kan spare værdifuld tid i kritiske situationer.